Blomsterdekoratør Janett Christensen

Jeanett Christensen - essensen og hjertet bag Estilo Blomsterdesign

Vi har mere end 20 års erfaring med stilrene og minimalistiske blomsterudsmykning til events både i mindre og af gigantisk kaliber. Jeanetts passion for blomster og nytænkende designs er grundnerven for vores koncept.

Bag hende har hun et skarpt hold af kompetente hænder, som tænker lige så krøllet og kreativt som hende selv. Sammen formår vi at skabe nytænkende blomsterdesigns, som skaber det helt rette indtryk. Her bestræbes der altid efter det sublime, som skaber en helt unik repræsentation.

Vi ser os selv som visuelle storytellers, som gennem kreative blomsterdesigns viser virksomhedens identitet og værdier. Ved konstant at nytænke designs, formår vi at skabe alternative kreationer, som efterlader dine gæster et imponerende indtryk af jeres virksomhed eller festlige begivenhed.

20 år med kraftigt vokseværk

Estilo Blomsterdesign blev stiftet i 2004, hvor Jeanett startede egen blomsterbutik i Spanien. Heraf navnet estilo, som betyder stil på spansk. Siden da, er virksomheden blomstret i fuld flor, og Jeanett har i dag et effektivt team bag sig samt tilegnet sig utroligt bred erfaring. Jeanett og hendes skarpe hold er i dag en af Danmarks førende indenfor blomsterverdenen, og har stået for store internationale events, blandt andet i forbindelse med konferencer og messer i Bellacentret.

Jeanett er vild med at tage små som store udfordringer på hænderne, og er i konstant udvikling, for at forblive nytænkende samt blandt de allerbedste i branchen. Hun er uddannet blomsterdekoratør fra 1998 og har opnået over 20 års bred erfaring både med lokale og internationale events.

Jævnligt tager Jeanett på kurser både i ind- og udland for konstant at dygtiggøre sig og være på forkant i sit felt. Hun elsker at snuse inspiration til sig med nytænkende teknikker og materialer, som er med til at skabe det ekstraordinære aspekt. Blomsterdesigns er hendes passion, hendes håndværk, hendes liv, og hun elsker at nørde helt ned til den mindste detalje.